Karneval eller Fastelavn?
Romersk maske fra omkring år 0
fundet i Køln
Når en dansker hører ordet karneval, tænker man måske på pinseoptog,
på Karneval i Rio og Venedig eller Mardi Gras i New Orleans
de fleste tænker ikke på at ordene karneval og fastelavn
egentlig er 2 ord for den samme kristne religiøse fest,
som især fejres i hele den katolske verden.
Formodentlig et
romersk "Narreskib" fundet i Køln |
FASTELAVN/KARNEVAL
Både fastelavn og karneval betyder før faste tid. På tysk hedder det bl.a. Fastnacht, Fastelovend, Fasching og Karneval. Fastelavn betyder aftenen før fasten og ordet karneval stammer fra italiensk og betyder farvel til kødet (carne vale), men da det også minder om carrus navalis, skibsvogn, har man sikkert brugt navnet karneval for at få folk med på, at nu skulle det være en del af den kristne tilværelse, det samme som man gjorde med den hedenske fest, som man havde om vinteren og som blev til vor kristne jul. Mardi Gras betyder fede tirsdag, og det hentyder til, at tirsdagen er den sidste dag inden fasten og dermed den sidste dag, hvor man kunne spise f.eks. lækkert fedt bagværk som fastelavnsboller eller Berliner pfankuchen |
| BAGGRUNDEN En fest, hvor man udklædt drog i optog har man haft længe før vor tidsregning.Menneskers ønske om at forklæde sig og spille en anden rolle end den daglige, var og er almindeligt i de fleste kulturer. Både fra Babylon og Ægypten har man beretninger fra langt før vor tidsregning. Fra Babylon lyder det: I de dage bliver der ikke malet mel, slaven bliver ligestillet med sin herre, og slaven går ved siden af sin herre. De mægtige og de lavtstående bliver lige mænd Fra det gamle Ægypten ved vi, at man drog rundt med prægtigt smykkede skibe på hjul skibsvogne (carrusnavalis). Herfra kom den karnevalslignende fest til Rom Fra Rom spredtes festen ud over det meste af Europa bl.a. til Køln, som romerne holdt besat fra ca. år 50 f.Kr. til ca. 400 e.Kr. |
 Frise fra
Køln
|
 Karneval i Køln 1509 |
TIDSPUNKTET
Tidspunktet for påsken blev fastlagt i år 325 ved det katolske koncil i Nicäa. Man vedtog at påskesøndag skulle være første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Ved koncilet i år 600 vedtog man en 40 dages faste periode før påsken, og i år 1091 blev det vedtaget at de 6 søndage ikke skulle være fastedage og hurtigt blev den hedenske karnevalsfest en del af den fest, man havde før fasten. Før fasten har man spist og drukket godt, og efterhånden er mange forskellige vinter afskeds og frugtbarheds-fester gledet ind som en del af denne før fastetid, der er blevet til det karneval, vi kender idag. Der har været forskellige karnevalstraditioner i de forskellige lande og byer, og disse traditioner har igen udviklet sig forskelligt .Oprindeligt fejredes karnevalet kun de sidste 3 dage før askeonsdag, før man skulle faste |
| KIRKEN OG KARNEVAL Kirken har mange gange lavet forbud mod udklædninger bl.a. i 500 tallet, i 742 og omkring år 900. Fra det 1000 århundrede bliver Fastelavn nævnt i den kirkelige katolske liturgie, men alligevel er der efter den tid også mange forbud, men de bliver sjældent overholdt, heller ikke i klostrene. Man festede videre med eller uden udklædning. Nu til dags er det en katolsk fest. Paven har modtaget flere karnevalsforeninger i audiens. I Tyskland (som jeg bedst kender til) går den katolske kardinal i Køln aktivt ind i løjerne og flere katolske præster er med i løjerne og optræder udklædte med vittigheder. |
Katolsk
præst (Diakon),
der arbejder i kirken til hverdag, men optræder som en meget populær, vittig tysk klovn ved store og små karnevals forestillinger og i TV |
 Forside til et karnevalsalbum Køln 1904 |
RIGTIGT KARNEVAL Karneval eksisterer normalt kun i katolske egne, da det var en af de fester, der blev forbudt under reformationen, før den tid var der også optog og anden form for karneval i Danmark. Selvom karnevallet blev forbudt i Danmark, blev det dog ved i flere hundrede år i strid med den evangeliske kirke, som ville have det afskaffet. I slutningen af 1900 tallet har man flere steder i Danmark, men også enkelte steder i udlandet, startet en sommerfest, som kaldes karneval, men man har ikke hele befolkningen med, som i de katolske lande, hvor kirken står bag. Vi har dog stadig en fest for børn, når vi til fastelavn slår katten af tønden. |
| KATOLSK KARNEVAL Den største del af hele verdens katolske befolkning er på gaderne fastelavns søndag og mandag. Steder der især er kendt for deres fester er bl.a. følgende lande: Tyskland, Italien, Spanien, Kroatien, Schweiz, Zypern, Hvide Rusland, Litauen, Ungarn, Frankrig, Belgien, det sydlige Holland og Brasilien At der alene i Europa i karneval og fastelavnstiden er mange millioner mennesker på gaderne, det hører man ikke meget om i Danmark, så der er mange danskere, der bliver overraskede, når de i vinterferien dumper ned i et karneval på skipisterne i alperne eller på de Canariske øer. Derudover skal man være opmærksom på, at der stadig findes en del katolikker der faster, i 40 dage, især i klostre, men ellers 1 eller 2 dage om ugen i fastetiden. |
 Karneval på Teneriffa |
 Blomsterfesten i Nice ved
nat
|
De fleste steder er det kun lokal befolkningerne der er med, men i bl.a. Rio, Nice, Venedig og på Teneriffa laver man nogle fester, som især er for turisterne, og det er derfor vi hører om disse steder. I Venedig er langt de fleste udklædte udlændinge, og ikke den lokale befolkning. I Rio har den lokale befolkning overhovedet ikke råd til at se eller være med i de store parader, også de, har helt andre måder at fejre karnevallet på. |
| KARNEVAL I RIO I Rio har man 3 nætter med optog i den store Sambadrom, det er såkaldte sambaskoler, der konkurrerer med hinanden om at vinde, hvem der gør det bedst og er flottest. Hver gruppe består af flere tusinde deltagere, ruten er 800 m lang og turen tager deltagerne 80 minutter at danse igennem. Udlændinge har også mulighed for at være med. Langs dromen er der bygget tribuner, der har loger, som man kan købe eller leje til høje priser. |
 2 Billeder fra optoget i Rio |
   Karnevalsbilleder fra Brasilien  |
SAMBA OG KARNEVAL I Danmark
forbinder man ofte ordet karneval
med Rio.
Karneval i Rio er imidlertid en forholdsvis ung fest. Det var katolikker fra Portugal der bragte karneval til Rio i det 17 århundrede, og i starten var det en fest, der var en blanding af de europæiske, de indfødtes og slavernes traditioner. Det blev en ret voldsom fest, men i slutningen af det 18. århundrede prøvede man at etablere noget organiseret. Indtil 1917 havde man som i Europa march melodier og lign., naturligvis blev det også præget af nogle af de indfødtes melodier, men det var ikke en sambafest. Den første sambamelodi hørtes i 1917 og først fra 1921 taler man om Sambakarneval. Man ser ofte letpåklædte damer på billederne fra Brasilien, men egentlig har flertallet af deltagerne meget store dragter på, de kan veje helt op til 50 kg. Medens flertallet af tilskuerne i Rio er turister, vil lokal befolkningen hellere fejre en anden slags karneval. I det nordlige Brasilien danser lokalbefolkningen på gaderne i de tre døgn inden fasten eller de fester i deres klubber, nogle steder
er der
også optog, der
ligner de
europæiske meget,
og som nok mere ligner noget af det man også kan se i f.eks. Europa og
absolut ikke det, man ser i tv fra Rio. I
det sydlige Brasilien fejrer
man
ikke så
megen karneval som i
det nordlige.
|
| WIEN OG VENEDIG Wien har sine mere end 600 bal-fester, som også er opstået af karnevallet, der i blandt det meget berømte store operabal, med prominente fra hele verden. Også i Nürnberg og München er der Faschingsballer Tidligere havde det kejserlige hof mange baller, og i fastelavnstiden var det med masker, en tradition som man fik fra Italien (Venedig), nu foregår det mest uden masker. Venedig var tidligere en stor karnevalsby, fra 1797 til 1979 lå det næsten stille, men er ved at blomstre op igen. Her er der bl.a. gadeteatre og man promenerer fint udklædt med elegante kostumer og flotte masker på gaderne eller sejler udklædte på kanalerne, derudover er der store baller. En meget stor del af de maskeklædte er turister |
 Operabal i Wien og Masker fra Venedig
|
 Citronfesten i Menton  Blomsterfesten i Nice |
FRANKRIG I Nice kalder man karnevallet for blomsterfesten, og man har meget store vogne, bl.a. udsmykket med blomster og om natten er de belyst. I en anden af Rivieraens byer Menton er karnevallet blevet til citronfesten Man har også karneval i en del af det nordlige Frankrig deriblandt bl.a. byerne Dunkerque og Cassel. Paris har ikke haft karneval i mange år, men har startet en sommerfest, som de kalder karneval, ligesom vi har gjort i Danmark. |
|
SCHWEIZ
I Schweiz bruger man den første fastekalender, d.v.s. fasten starter 40 dage før påske, medens man andre steder bruger den nyere kalender, hvor man ikke faster om søndagen, og derfor falder karneval i Schweiz 1 uge senere end andre steder. I Schweiz er det mest optog med megen larm og uhyggelige masker, det er en fest efter den gamle hedenske tradition. I Zürich er det mest maskeballer og andre sal fester. I Basel har man optog eller Kortege, som man kalder det dér. Det er stadig fra det oprindelige med, at man skulle jage mørket og vinteren væk og har ikke fået det religiøse islæt. Her er deltagerne i optoget altid udklædt så man ikke kan genkende folk. Tidligere var det kun mænd, det måtte optræde offentligt, både i det gamle Grækenland og i Shakespeares skuespil, og mange steder i karnevalstraditionerne er det stadig kun mænd der optræder. Således også i dele af Tyrol, hvor det stadig kun er mænd, der klæder sig ud. Men børnene er meget tidligt med overalt. |
 Optog i Basel |
 Optog i Maastricht  
Figurer fra Bienche |
HOLLAND
- BELGIEN Hertogenbosch i Holland møder alle udklædt til højmessen fastelavnssøndag, byen har 90 karnevalsselskaber, men dette karneval har aldrig været vist i hollandsk fjernsyn og ikke mange i Nordholland har anelse om, at der er nogen der fejrer karneval i det sydlige Holland Også i en del af Belgien er der megen karneval, især i Flandern og Wallonien, og byen Bienche's karneval er kommet på UNESCOs verdensarvliste og Bienche har man et meget fint karnevalsmuseum.  med karneval at gøre. I 2007 og 2008 besøgte Bonns tyske karnevalsprinser Europarådets bygning på indbydelse fra nogle af parlamentets medlemmer. |
|
FASTELAVN I DANMARK
Fastelavn fejres meget forskelligt Fra land til land og fra by til by og forskellene kan være store. Vi kan se det i vort eget lille land. Bortset fra, at der sikkert bliver slået katten af tønden i hele Danmark, så kan nævnes, at man i flere byer har optog, nogle byer i forbindelse med skibe En
del steder bliver der slået katten af tønden til
hest, |
  |
  |
Veksø på
Sjælland
 
|
KATTEN AF
TØNDEN Mange af de gamle hedenske fester var et forsøg på at jage mørket, vinteren og det onde væk og hilse solen og den nye vegetation velkommen. Men det har også været frugtbarheds fester. Kvinderne, blev mange steder pisket let med friske ny udsprungne grene for at hjælpe dem til bedre frugtbarhed. Fra Holland fik vi i Danmark skikken med at slå katten af tønden. Man ville fordrive mørket og det onde, måske kunne en by slippe for pest, hvis man slog en sort kat ihjel. Derfor har man siden iddelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa til fastelavn. Franskmændene smed de levende katte på sankthansbålet, medens tyskerne havde et påskebål, eller de blev smidt ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene i en tønde og når tønden gik i stykker blev katten pryglet ihjel, hvis den ikke undslap. Denne skik med levende katte blev afskaffet i 1830'erne. Når man var fælles om at slå det onde ihjel, så havde det onde sværere ved at få magt, da det ikke kunne bevises, hvem der var dræberen |
|
Karneval i Tyskland
 Karneval i
Køln
under krigen
   |
I
det katolske Tyskland fejres der karneval. I
det østligeTyskland fejres der megen karneval, kaldet
"Karneval der Kulturen" ,
Her deltog i 2008 ca 4000 deltagere og det er især exotiske grupper fra mere end 80 forskellige lande, men har ikke den store opbakning fra befolkningen, der var ca. 800 000 tilskuere. Da regeringen fra Bonn er kommet til Berlin, har nogle af de mange, der er flyttet med fra Rhinlandet, startet med optog karnevals søndag, og i 2008 var der ca 1 mill tilskuere, og optoget bestod af 60 vogne, 40 fodgrupper og ialt 3000 personer gik med, i det 3 km lange optog, men i modsætning til i f.eks. Køln og Bonn var meget få af tilskuerne udklædte. I
Sydtyskland forsøger man stadigt at fordrive det Karnevallet
i Tyskland giver hele landet en ekstra omsætning |
|
 |
Når
man kender ét karneval godt og finder dét
spændende,
flot og sjovt, tager man som regel
tilbage til det
man kender,
og ikke andre steder hen. Det mest spændende ved karneval er ofte det, der foregår udenfor optogene, privat eller i store sale m.m. og det kan man kun opleve rigtigt, hvis man kan forstå dialekterne og fejrer sammen med lokale venner. |
 |
|
De
største karnevalsoptog i nærheden af Danmark |
   Hvert år er der karnevalister,
der gifter sig i forbindelse med karnevallet. Her er et brudepar i Køln foran borgmesteren og senere på vej til fest, med alle deres gæster. |
Køln
11 november |
11 i 11 kl. 11.11 Karnevallet i Rhinlandet starter 11 november klokken 11 minutter over 11. Der har tidligere været en adventsfaste 40 dage før jul, søndagene var ikke medtaget, og den startede 11 november. Det falder sammen med Mortensaften, og det er formodentlig en af grundene til, at man spiser mortens and (i følge den tysk katolske kirke), men det er en anden historie. Den 11 november samles, alt efter hvilken ugedag det er, 50-200 000 udklædte mennesker i Køln og åbner det man kalder den 5. årstid, karnevallet. Det har udspring i, at man havde en fest før julefasten, men fra den 11 nov til januar ligger karnevalsløjerne stille, de første 40 dage er jo gamle jule fastedage. 11 tallet er blevet et symbol og bruges mange steder i karnevallet Det nye prinsepar eller i Køln Dreigestirn bliver præsenteret og hyldet |
| Fra 11 i 11 ligger
karnevallet stille indtil nytårsaften, hvor de første
store fester med udklædninger finder sted. I tiden fra den 1. januar til askeonsdag er der alene i Køln omkring 450 til 500 offenlige fester, (man kan købe et lille hefte med disse) og det er enten i form af kostumeballer eller det man kalder sitzunger en form for forestillinger med musik og underholdning. Derudover er der utallige små og store private foranstaltninger i foreninger eller på lokale forsamlingssteder. |
 Uniformerede Karnevalskorps underholder, bl.a. med Stippefödche se næste billede |
 Herren til venstre er Kølns overborgmester. soldaterne går ned i knæ, og gnider bagdelene mod hinanden |
 "Mavedansere " |
 Kølns herrekor, synger og danser en kendt opera hvert, år, omskrevet til karneval og på dialekt. |
 |
I
Køln er
de fleste af de mange hundrede karnevalsforeninger uniformerede
korps, der
gør meget ud af, at lave
parodier og gøre grin med
gammel preusisk eksersits, de
går
sjældent i takt og i de
træudskårne geværer er der blomster i
geværløbene I karnevalsdagene "regeres" de fleste karnevalsbyer i Tyskland ofte af narrene, der igen har en prins udvalgt af en af karnevalsforeningerne. Borgmestrene giver byernes nøgler til prinserne. Nogle byer har kun prinser, andre prins og prinsesse, medens Køln "regeres" af Dreigestirn, der består af Prins, Bonde og Jomfru. "Jomfruen" i Kølns Dreigestirn har altid været en mand, undtagen i årene 1938 og 1939, hvor Hitler forbød, at mænd klædte sig ud som kvinder. Hun symboliserer formodentlig den romerske kejserinde Agrippina der var født i Køln og som fik overtalt sin mand Kejser Claudius til at give Køln romerske byrettigheder |
 |
| KVINDERNES KARNEVAL Torsdag før karneval er Weiberfastnacht, kvindernes karneval I Beul ved Bonn blev der vasket, især for folk fra Køln. Mændende sejlede tøjet frem og tilbage, og de deltog så i Kølns karneval dér. Kvinderne ville også være med, derfor gjorde de oprør, tog deres vaskekar (også kaldet Bütt), stod op i karret og forlangte af borgmesteren, at de skulle have fri, så de også kunne feste. Weiberfastnacht er startet i Bonn-Beul i 1826 og ligeledes det at gå i der Bütt. Ved næsten alle større eller mindre karnevalsforanstaltninger er der nogen, der går i "der Bütt" , for at holde en slags sjov tale. Både torsdag og mandag formiddag skal man regne med at al betjening i butikker, banker, posthuse med mere, foregår med udklædt personale, hvis de overhovedet har åbne. Man kan gå udklædt rundt i gaderne i f.eks. Bonn og Køln fra torsdag morgen til mandag aften. Torsdag eftermiddag er alle med. Børnene fester på skolerne, kvinderne i deres foreninger eller evt på deres arbejdsplads. Mange mænd må pænt vente med at feste til om aftenen. Hvis kvinderne giver dem lov |
 
Bonn-Beul Narrene vil erobre rådhuset,
og den kvindelige borgmester hjælper narrene
mod embedsmændene torsdag formiddag  Forbundsdagen med Helmuth Schmidt og Genscher |
|
I ugerne op til Karneval er
der i weekenderne mange små optog i de mindre byer rundt omkring, og såkaldte bydels- og skoleoptog i større byer. Fastelavns søndag og mandag er der så de store I Düsseldorfs karnevalsoptog deltager ofte gæster fra ind og udland. Mainzer optoget er kendt for sine politiske motiver Køln og Bonn er de folkelige og har så vidt muligt motto og optog med aktuel lokal baggrund. Også i andre byer langs Rhinen kan der være store forskelle på optogene |
|||||
 Dreigestirn Karnevalsprins hos paven |
| 3 af de 11
"karnevalsbud" i
Køln lyder: 1. Stil dig ikke hen og tænk "vis hvad I kan", vær selv med. 2. Prøv dit stereoanlæg af, hvis optoget går forbi dit hus, luk vinduerne op og lad musikken glæde andre denne dag 3. Ikke for megen alkohol, glem ikke, at vi skal være et godt eksempel for ungdommen |
  
 Klip fra optog |
| Næsten
alle karnevalselskaberne uddeler "Ordener", og der er
både store
flotte, men også mere enkle. Derudover sælger de små nåle/emblemer, som er med til at støtte deres forskellige humanitære hjælpeforanstaltninger. |
 
Egne ordener og emblemer |
| Hermed nogle tal
fra
optoget 2008 I et område i Tyskland på størrelse med Sjælland, var der karnevalsmandag optog i mange byer og tilskuerne var næsten alle udklædte. Af de større byer kan nævnes: I Bonn var der ca 300 000 tilskuere og 3300 deltagere i optoget i Dortmund ca 200 000 og i Essen ca 375 000 tilskuere, i Münster ca 100 000 tilskuere, i Düsseldorf ca 1 000 000 tilskuere og 5600 deltagere, i Aachen ca 250 000 tilskuere og 3500 deltagere. I Køln var der i 2009 mere end 1 800 000 tilskuere, 10 200 deltagere, fordelt på 99 store karnevalvogne og 124 musikgrupper, der var 99 store vogne, 87 traktore, 78 såkaldte bagagevogne og 440 heste. Derudover har Køln et stort optog søndag, hvor der var ca 800 000 tilskuere, desuden var der et stort antal af små optog, alene i Kølns forskellige bydele, var der mere end end 30 optog i løbet af de dage. I næsten alle byer i hele Rhinlandet med 1000 indbyggere og derover har deres eget optog. De der står på vognene kaster forskellige ting ud til folk og i Køln var det alene om mandagen i 200 bl.a. 150 tons karameller og bolcher , over 700 000 plader chokolade, over 220 000 æsker chokolade, over 300 000 blomsterbuketter og tusinder af tøjdukker og andre ting Vognene og det der blev kastet ud fra vognene alene i Køln havde en værdi på ca 2,3 mill. euro (over 17 mill kroner) |
 Helmuth Kohl i karnevals "tøj"  Dansk-svensk-tysk
selskab
på gaden i Køln efter optoget |
 |
3000
personer arbejder
på
helårs basis for
karnevallet i Køln. WDR i Køln sender alene over 200 timers karneval i TV og radio, derudover har andre tyske TV stationer også mange timers udsendelser. En uniform til karnevalssoldaterne koster ca. 2.500 euro, som soldaterne selv må betale. Ligeledes må de, der går med i optoget,selv betale for det de kaster, men alligevel er der ingen mangel på deltagere. Den der bliver valgt til at være prins, der er mange der gerne vil være det, må regne med, at det koster ham selv langt over 15 000 euro at være karnevalsprins i en sæson. I Køln var Dreigestirn i aktion omkring 500 gange i løbet af januar og februar i festsale, på sygehuse og plejehjem m.m. De fleste karnevalsgrupper påtager sig meget velgørenhedsarbejde, udenfor karnevalstiden. |
| Fastelavnstirsdag
blev tidligere
kaldt hvide eller fedte tirsdag, på denne dag
spiste man fed mad og gerne bagværk der var kogt i olie og drysset med hvid sukker En tradition som man kender, ikke blot fra karneval i Tyskland, men over hele Europa er at afbrænde en dukke, de kan bl.a. som i Køln området, være af strå. Tirsdag aften må dukken stå til regnskab for alle de synder, som karnevals narrene har begået under karnevallet, den bliver brændt på et stort bål.. |
| Derefter
følger askeonsdag, tidligere gik man klædt i sæk og med aske i håret i fastetiden, nu går man i kirke og bliver velsignet samtidig med, at man af præsten får tegnet et kors med aske i panden. Askeonsdag er det hele forbi - nu skal der fastes |
 |
Dansk journalists oplevelser af karneval
Links til sider om karneval
danske
Fastelavn i
Danmark
Veksø
fastelavnsklub
Optog i
Dragør og St. Magleby
link til andre danske sider om fastelavn
udenlandske
Tysk karneval ( sprog:tysk)
Karneval i Düsseldorf 1 (sprog: tysk)
Fastnacht i Mainz (sprog: tysk)
Karneval i syd-øst Tyskland Thüringen (sprog:tysk)
Karneval i Wasungen i Thüringen (sprog:tysk)
Karneval historisk set (sprog: tysk, engelsk og fransk)
Karneval-links til BE-Ne-Lux (sprog: hollandsk og andre)
Karneval i ´s-HertogenboschHolland (flere sprog)
Karneval i Venedig (flere sprog)
Karneval i Nice (sprog fransk, tysk og engelsk)
Citronfesten i Menton (engelsk)
Karneval i Rio (sprog: flere sprog)
Karneval i Recife Brasilien (sprog: portugisisk)
Karneval i Cote d'Asur (sprog: engelsk)
Karneval på Grand Canaria (sprog: engelsk)
Karneval på Teneriffa1 (sprog: engelsk)
Karneval på Teneriffa2 (sprog: spansk)
Karneval i Andalusien (sprog: engelsk)
Fransk Guyanas karneval (sprog: fransk)
Karneval i Guadeloupe (sprog: engelsk)
Links til andre karnevalsider(sprog: engelsk)
Tilbage til forsiden