Mortensaften
eller
St. Martin´s aften og dag
10 - 11 november

Det er også grunden til at Luther kom
til at
hedde Martin eller Morten, som vi siger i Danmark.
Morten Luther blev født den 10.
november i et katolsk hjem
og han blev døbt dagen efter, på
den Hellige Martin von Tours dag den 11. november.
Martin af Tours
.I sin barndom hørte han fra de forskellige
soldater mange historier om kristendommen,
og hvad der var sket med de kristne i Romerriget.
Kappen og tiggeren
Den mest kendte historie går ud
på, at han som soldat på en hvidskimlet hest
var på vej ind ad byporten til Amiens,
og der så en fattig frysende tigger.
Han tog sin soldaterkappe af, delte den i to
med sit sværd
og gav halvdelen af sin kappe til tiggeren. Om
natten drømte han, at Jesus kom til ham og sagde,
at han havde været tiggeren. Kort efter
forlod Martin som ca. 20 årig soldatertjenesten og blev munk.
Han rejste til Ungarn for at forsøge at
gøre sine forældre kristne og moderen blev omvendt.
Martin og tiggeren
Martin blev fordrevet og forfulgt tilbage til
Gallien, hvor han grundlagde et kloster i Poitiers.
Her levede han et roligt og fromt liv, og det
blev kendt vidt omkring.
Derfor valgte befolkningen i Tours ham til
biskop.
I Tours byggede han igen et kloster. Man
fortæller, at han har helbredt syge og opvækket døde.
Martin døde den 11.november i 397.
Dette blev hans helgendag, og han blev den
første helgen, der ikke havde været martyr.
Martins kappe
(cappa) eller lille frakke (capella) opbevares i de franske kongers
slotskapel i Paris.
Dette kapel hedder "Sainte Chapelle" (hellige
kappe) på grund af kappen,
og herfra stammer ordet kapel ved en kirke.
Kappen betragtedes som et fransk rigsrelikvium
og blev medbragt på mange feldttog til
hellig beskyttelse af soldaterne.
I Frankrig hvor Martin var biskop, og hvor man
opbevarer hans kappe,
bliver han ikke fejret så meget mere,
men i Rhinlandet i Tyskland bliver St. Martin
fortsat fejret med "lanterneoptog",
der er et optog med fine hjemmelavede
papirlygter.
Lanterneoptogene startede egentlig i det østlige Tyskland til
minde om Martin Luther
og afløste de tidligere bål som man havde i gaderne
i november før julefasten, (se senere)
men da det nåede til de katolske
områder blev det til minde om St. Martin.
I Sønderjylland og
Nordtyskland
var det tidligere almindeligt,
at man i november gik rundt med udhulede
græskar eller roer med stearinlys i.
Flere steder i Danmark er man nu også begyndt med at lave
forskellige former for
lanterner og Sct. Martins fester.

Optog. I nogle
af de tyske forbundslande fejres St. Martin med optog.
Mange bydele har deres eget lille optog med den
stedlige børnehave og grundskole,
og det er gerne i dagene før den 10.
november.
Hen under aften på Martinsaften den 10.
november foregår de store optog,
med flere hundrede børn, hvor det
oftest er klasserne 5. til
8.
skoleår,
der går med deres ofte meget kunstfærdigt lavede
papirlygter.
Midt i optogene rider St. Martin oftest på
en hvidskimlet hest.
Ved de store opføres et eller andet sted
på optogets vej det lille spil,
hvor Martin deler sin kappe med en tigger.
Optogene ledsages af musikkorps og børnene
synger St. Martin sange.
De synges på dialekt, for eksempel:
Lied vom
reichen Mann
Dä helliji Zinte Mäetes
Dat wor ne jode Mann
Hä jof de Kinde Käezje
On stoch se selve an
Butz, butz, widde butz
dat wor ne jode Ma-a-ann
En sang der
også er oversat til dansk, her i forkortet udgave:
| Ich
geh' mit meiner Laterne und meine Laterne mit mir. Dort oben leuchten die Sterne, und unten, da leuchten wir. ll: Ein Lichtermeer zu Martins Ehr rabimmel, rabammel, rabum :ll |
Her går jeg med min
lanterne her går min lanterne med mig. Deroppe skinner en stjerne den skinner ned på vor vej. Den hane gol den kat den skreg, ah ah ah . ll:La bomme la bomme la bom:ll |
Optoget afsluttes gerne med et St. Martins
bål.
Bagefter går børnene
"Schnörzen",
d.v.s. de går i grupper eller enkeltvis
rundt ved dørene og synger og tigger slik.
I enkelte bydele er det blevet organiseret,
så man samler penge til børn i ulande, i stedet for slik.
Ved dørene er det mest følgende sang der bruges
|
Hier
wohnt ein reicher Mann, Laßt
uns nicht so lange stehn, |
Direkte oversat til dansk: Her bor en rig mand som kan give os noget meget skal han give længe skal han leve salig skal han dø og komme i himmeriget lad os ikke stå for længe for vi må gå videre, gå videre |
|
Til St. Martin spiser man i Tyskland
Weckmänner.
I gamle dage gav St. Martin alle i optogene et
lille stykke brød, en symbolsk handling.
Ingen måtte sulte, når den gode St.
Martin var i nærheden.
Nu har dette stykke brød fået form
af en kagemand med rosinøjne og en kridtpibe i munden.
Weckmanner bliver enten delt ud i slutningen af
optoget,
eller St. Martin kommer til skolen eller
børnehaven og deler dem ud.
Morten Luther

Morten Luther levede fra 10.11.1483 til
18.02.1546 i Tyskland.
Han var først munk, så præst
og senere blev han doktor i teologi.
Luther gjorde oprør mod den katolske
kirkes strenghed, dengang sagde man:
"Når pengene
i kassen klinger
straks sjælen ud af skærsilden
springer."
Derved tjente den katolske kirke mange penge,
da befolkningen ikke turde lade være med
at betale mange penge til kirken.
Luther blev erklæret fredløs, men
fandt et fristed på borgen Wartburg,
hvor han bl.a.oversatte det gamle testamente og
skrev mange sange.
Luthers reformation blev både en politisk
og en religiøs bevægelse,
der især bredte sig til Skandinavien og
Estland.
Mortensgås
I Danmark er det svært at få den
rigtige forklaring på,
hvorfor man spiser gåsesteg til St. Martins
eller Mortens aften den 10 november,
man henholder sig kun til den gamle
legende.

Legenden fortæller, at da befolkningen i
Tours ville have Martin til biskop, var han ikke interesseret,
og han gemte sig derfor blandt nogle gæs.
Gæssene skræppede op og
forrådte Martin,
og derfor var der nogle der mente, at
gæssene burde bøde med deres liv.
På Martinsdag begyndte det nye arbejdsår for
bønderne, lønninger blev udbetalt
og det var også den dag, hvor man kunne skifte arbejdsgiver
(skiftedag).
2-3 gange om året bl.a. til Mortensdag og til Sct. Hansdag
betalte man
sin skat, forpagterafgift eller andet, og dette foregik i november
ofte med gæs.
Tiende og forpagtersfgiften i forbindelse med gæs, betød
også at herremændende og præsterne
fik de gode gåsefjer til at skrive med, og det var
også dem der først fandt ud af at bruge de gode fjer og
dun i sengen.
Julefasten
Derfor har man haft den store jule eller
advents fastetid, og
denne startede
den 11. november.
Før denne faste havde man så, ligesom fastelavn før
påskefasten, en aften, hvor man spiste og drak, sang og
festede.
Dette havde den praktiske side, at november
var den tid på året, hvor de dyr, der ikke var plads
til i staldene
eller man ikke havde foder til i den lange
vinter, skulle slagtes, og det var jo bl.a. gæssene.
Derfor blev dette festmåltid
gåsesteg, som man nu mange steder har udskiftet med and.
Denne faste
før jul eksisterer f.eks. stadig i nogle af den ortodokse kirkes
klostre og måske andre steder
og er også årsagen til at de fleste katolikker
juleaften
den
24. december stadig har bevaret traditionen
med ikke at spise kød, men kun
spiser fisk eller lidt salat, og så måske efter
midnatsmessen
sætter sig til et veldækket bord, hvis man ikke venter
til 1. juledag.
I Danmark spiste man også fisk juleaften
til langt op i 1800 tallet, og i Sverige
spiser man mange steder stadig fisk juleaften, dette er
formodentlig også resterne af julefasten.
En dansk landbrugsdelegation som i begyndelsen af december i 2002 var
på besøg i Bulgarien,
skulle spise på et kloster, de fik 7 retter mad, som alle var
fisk, da man var midt i julefasten
NB: Ordet julefaste eksisterer stadig på Færøerne.
De tyske katolske kirkers hjemmesider
fortæller om julefasten.

Links til St.Martin og Morten Luther:
Økumenisk beretning om Martin (tysk)
Mortens gås i
wikipedia (tysk)
Julefasten (Tysk
wikipedia)