Mortens dag eller Martins dag er opkaldt efter Martin af Tours

Det er også grunden til at Luther kom til at hedde Martin eller Morten, som vi siger i Danmark.
Morten Luther blev født  den 10. november i et katolsk hjem
og han blev døbt dagen efter, på den Hellige Martin von Tours dag den 11. november.

Kappen og tiggeren

Den mest kendte historie går ud på, at han som soldat på en hvidskimlet hest
var på vej ind ad byporten til Amiens, og der så en fattig frysende tigger.
Han tog sin soldaterkappe af, delte den i to med sit sværd
og gav halvdelen af sin kappe til tiggeren. Om natten drømte han, at Jesus kom til ham og sagde,
at han havde været tiggeren. Kort efter forlod Martin som ca. 20 årig soldatertjenesten og blev munk.
Han rejste til Ungarn for at forsøge at gøre sine forældre kristne og moderen blev omvendt.

 
Martin og tiggeren

Martin blev fordrevet og forfulgt tilbage til Gallien, hvor han grundlagde et kloster i Poitiers.
Her levede han et roligt og fromt liv, og det blev kendt vidt omkring.
Derfor valgte befolkningen i Tours ham til biskop.
I Tours byggede han igen et kloster. Man fortæller, at han har helbredt syge og opvækket døde.
Martin døde den 11.november i 397.
Dette blev hans helgendag, og han blev den første helgen, der ikke havde været martyr.

Martins kappe (cappa) eller lille frakke (capella) opbevares i de franske kongers slotskapel i Paris.
Dette kapel hedder "Sainte Chapelle" (hellige kappe) på  grund af kappen,
og herfra stammer ordet kapel ved en kirke.
Kappen betragtedes som et fransk rigsrelikvium
og blev medbragt på mange feldttog til hellig beskyttelse af soldaterne.

I Frankrig hvor Martin var biskop, og hvor man opbevarer hans kappe,
bliver han ikke fejret så meget mere,
men i Rhinlandet i Tyskland bliver St. Martin fortsat fejret med "lanterneoptog",
der er et optog med fine hjemmelavede papirlygter. 

Lanterneoptogene startede egentlig i det østlige Tyskland til minde om Martin Luther
og afløste de tidligere bål som man havde i gaderne i november før julefasten, (se senere)
men da det nåede til de katolske områder blev det til minde om St. Martin.

  I Sønderjylland og Nordtyskland var det tidligere almindeligt,
at man  i november gik rundt med udhulede græskar eller roer med stearinlys i.
Flere steder i Danmark  er man nu også begyndt med at lave forskellige former for
lanterner og Sct. Martins fester.

Optog. I nogle af de tyske forbundslande fejres St. Martin med optog.
Mange bydele har deres eget lille optog med den stedlige børnehave og grundskole,
og det er gerne i dagene før den 10. november.
Hen under aften på Martinsaften den 10. november foregår de store optog,
med flere hundrede børn, hvor det oftest er klasserne 5. til 8. skoleår,
der går med deres ofte meget kunstfærdigt lavede papirlygter.
Midt i optogene rider St. Martin oftest på en hvidskimlet hest.
Ved de store opføres et eller andet sted på optogets vej det lille spil,
hvor Martin deler sin kappe med en tigger.
Optogene ledsages af musikkorps og børnene synger St. Martin sange.
De synges på dialekt, for eksempel:

Lied vom reichen Mann
Dä helliji Zinte Mäetes
Dat wor ne jode Mann
Hä jof de Kinde Käezje
On stoch se selve an
Butz, butz, widde butz
dat wor ne jode Ma-a-ann

En sang der også er oversat til dansk, her i forkortet udgave:

Optoget afsluttes gerne med et St. Martins bål.
Bagefter går børnene "Schnörzen",
d.v.s. de går i grupper eller enkeltvis rundt ved dørene og synger og tigger slik.
I enkelte bydele er det blevet organiseret, så man samler penge til børn i ulande, i stedet for slik.
Ved dørene er det mest følgende sang der bruges

Til St. Martin spiser man i Tyskland Weckmänner.
I gamle dage gav St. Martin alle i optogene et lille stykke brød, en symbolsk handling.
Ingen måtte sulte, når den gode St. Martin var i nærheden.
Nu har dette stykke brød fået form af en kagemand med rosinøjne og en kridtpibe i munden.
Weckmanner bliver enten delt ud i slutningen af optoget,
eller St. Martin kommer til skolen eller børnehaven og deler dem ud.
 

Morten Luther

Morten Luther levede fra 10.11.1483 til 18.02.1546 i Tyskland.
Han var først munk, så præst og senere blev han doktor i teologi.
Luther gjorde oprør mod den katolske kirkes strenghed, dengang sagde man:

"Når pengene i kassen klinger
straks sjælen ud af skærsilden springer."

Derved tjente den katolske kirke mange penge,
da befolkningen ikke turde lade være med at betale mange penge til kirken.
Luther blev erklæret fredløs, men fandt et fristed på borgen Wartburg,
hvor han bl.a.oversatte det gamle testamente og skrev mange sange.
Luthers reformation blev både en politisk og en religiøs bevægelse,
der især bredte sig til Skandinavien og Estland.
   

Mortensgås

I Danmark er det svært at få den rigtige forklaring på,
  hvorfor man spiser gåsesteg til St. Martins eller Mortens aften den 10 november,
man henholder sig kun til den gamle legende.

Legenden fortæller, at da befolkningen i Tours ville have Martin til biskop, var han ikke interesseret,
og han gemte sig derfor blandt nogle gæs. Gæssene skræppede op og forrådte Martin,
og derfor var der nogle der mente, at gæssene burde bøde med deres liv.

På Martinsdag begyndte det nye arbejdsår for bønderne, lønninger blev udbetalt
og det var også den dag, hvor man kunne skifte arbejdsgiver (skiftedag). 
2-3 gange om året bl.a. til Mortensdag og til Sct. Hansdag betalte man
sin skat, forpagterafgift eller andet, og dette foregik i november ofte med gæs.
Tiende og forpagtersfgiften i forbindelse med gæs, betød også at herremændende og præsterne
 fik de gode gåsefjer til at skrive med, og det var også dem der først fandt ud af at bruge de gode fjer og dun i sengen.

Julefasten

Derfor  har man haft den store jule eller advents fastetid, og denne startede  den 11. november. 
Før denne faste havde man så, ligesom fastelavn før påskefasten, en aften, hvor man spiste og drak, sang og festede.
Dette havde den praktiske side, at november var den tid på året, hvor de dyr, der ikke var plads til i staldene
eller man ikke havde foder til i den lange vinter, skulle slagtes, og det var jo bl.a. gæssene.
Derfor blev dette festmåltid  gåsesteg, som man nu mange steder har udskiftet med and.

Denne faste før jul eksisterer f.eks. stadig i nogle af den ortodokse kirkes klostre og måske andre steder 
og er også årsagen til at de fleste katolikker juleaften den 24. december stadig har bevaret traditionen 
med ikke at spise kød, men kun spiser fisk eller lidt salat, og så måske efter midnatsmessen 
sætter sig til et veldækket bord, hvis man ikke venter til 1. juledag.

I Danmark spiste man også fisk juleaften til langt op i 1800 tallet, og i Sverige
spiser man mange steder stadig fisk juleaften, dette er formodentlig også resterne af  julefasten.
En dansk landbrugsdelegation som i begyndelsen af december i 2002 var på besøg i Bulgarien,
skulle spise på et kloster, de fik 7 retter mad, som alle var fisk, da man var midt i julefasten

NB: Ordet julefaste eksisterer stadig på Færøerne.

De tyske katolske kirkers hjemmesider fortæller om julefasten.

Links til St.Martin og Morten Luther:

Økumenisk beretning om Martin (tysk)

Martin Køln's stift (tysk)

Martin (tysk)

Mortens gås  (tysk)

Mortens gås i wikipedia (tysk)

Julefasten  (Tysk wikipedia)

Aftægtskontrakt 1833 fra Roskilde

Tilbage til forsiden