Påsken er en kristen fest, idet vi mindes Jesus korsfæstelse, død, begravelse
 og hans genopstandelse fra de døde,
og det er den vigtigste og største af de kristne fester.

Påsken ligger ikke på en bestemt dato som julen, men påskesøndag er :
Den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn.
I de 40 dage før påske har man før i tiden fastet,
og det gør man visse steder i verden endnu,
enten alle dagene minus søndagene eller kun bestemte dage i ugen ofte tirsdag og eller fredag.

Før fasten har man festet nogle dage
og denne fest før fasten kaldes fastelavn, det stammer fra tysk og betyder aftenen før fasten,
eller karneval, der stammer fra det italienske karnevale, og betyder farvel til kødet.
Den sidste dag før fasten var hvide eller fedte tirsdag,
da spiste man især brød, der var kogt i olie og drysset med florsukker eller en form for boller i mælk.

Den første fastedag er askeonsdag, hvor man gik i kirke,
blev velsignet og fik tegnet et kors af aske i panden.


  

Påsken starter søndag før påske med Palmesøndag,
hvor man mindes Jesus indtog i Jerusalem ridende på et æsel,
medens befolkningen stod med palmegrene.

Påskeugen kaldes også den stille uge.

Skærtorsdag er kun helligdag i få lande i verden,
vi mindes den første nadvar og Jesus der vasker disciplenes fødder.
Han gør dem ren eller skær, derfor kalder vi dagen skærtorsdag.
I Tyskland hedder det Gründonnerstag.
Mange tror at det har noget med grøn at gøre,
men det stammer formodentlig fra det tyske ord greinen
der betyder weinen, altså grædende torsdag.

Langfredag blev en lang sørgelig dag, det var den dag Jesus blev korsfæstet, han døde og blev begravet.
I katolske lande skal man passe på, hvad man gør denne dag,
da den mange steder holdes meget hellig
og fester, dans og høj popmusik er ikke velset.
Andre steder f.eks. i Holland er det for mange arbejdere en almindelig arbejdsdag.
Langfredag er også den dag, hvor selv kirkeklokkerne forstummer
og først påskedag kan man igen høre dem,
når de lyder ud over landet ved den største kirkefest
hvor vi fejrer Jesu opstandelse fra de døde.
Mange tror at julen er den største kristne fest, men det er påsken.
I den jødiske verden har man sabatten som festdag,
men på grund af glæden over Jesus opstandelse blev det søndagen
der blev festdag i den kristne verden.

Æg, kyllinger og lam er symboler på frugtbarhed
og nok nogle af de mest almindelige og ældste påsketraditioner.

Allerede i det gamle testamente hører vi i historien om den første påske,
som vi også kalder jødernes påskefest.
Moses fik besked fra Gud om at sige til alle hebræerne, at de skulle slagte et lam,
stryge dets blod på dørkarmene og stege og spise kødet,
så ville døden gå forbi deres hus, medens ægypternes børn ville blive dræbt,
dette er sikkert en af årsagerne til at vi spiser og pynter med påskelam.

Æg har alle dage været omgærdet af en vis mystik,
og man har bl.a. fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave.
Det har også altid været et slags frugtbarhedssymbol.
Noget andet er, at man i fastetiden ikke måtte spise æg,
og derfor sikkert stod med en masse æg, når man nåede påsken,
disse æg kunne ikke holde ret længe,
selvom man havde fundet forskellige måder at gøre dem holdbare
man kunne derfor tillade sig at spise mange æg i påsken.

Til påske hører nu kulørte æg
og det at forære hinanden påskeæg
eller at det er en hare,
der måske kommer med æggene,
er tillagt mange betydninger.

En af dem er, at allerede før 1300 tallet, talte man om afladsæg.
Når man betalte tiende til kirken eller herremanden,
sluttede året altid skærtorsdag, hvor årets sidste tiende blev betalt med æg.
Det sidste æg, afladsægget, der var tegn på, at man var skyldfri,
blev ofte overrakt på en særlig festlig måde, og det blev først velsignet i kirken..
Allerede i den tidlige middelalder blev aflads ægget farvet rødt.
I den røde farve så man kristi blod, der skal fri folk fra synd og skyld.
Da disse tiender mange steder faldt væk under reformationen,
blev man ved med at forære æg væk, først røde senere mere kulørte.
Især var det almindeligt at gudforældre gav æg til deres gudbørn.
Fra det 17. århundrede blev det at give påskeæg som gaver mere og mere almindeligt,
og nu begyndte man også med papæg med fyld og andre slags kunstæg.

Links til noget om påske