sol

Højtider og traditioner

De vigtigste højtider er påske, jul og pinse,
ordet højtid henviser oprindeligt til hellig tid,
og har altså noget med religion eller kirke at gøre,
mange bruger det måske nu også i andre sammenhæng.
I forbindelse med højtiderne er der opstået traditioner,
og traditionerne  ændrer sig stadig.

Mange traditioner stammer fra gamle hedenske skikke.
Ved kristendommens indførelse i Europa forsøgte man,
bl. a. for at få folk til at acceptere kristendommen,
at få de fleste af de tidligere traditioner tilpasset,
så de blev en del af den kristne religion, der på den tid var katholicismen.

Ved reformationen blev mange af disse traditioner
forbudt i den lutheranske kirke,
men blev ved i den danske befolkning,
eller blev ved at være en del af den danske kalender (Almanak),
mange af de traditioner, der blev forbudt i Danmark,
er stadig i brug i katholske lande,
og mange er kommet til i forbindelse med den katolske kirkes helgendyrkelse







David
De hellige tre kongers kiste

Helligtrekongers dag
6. januar

Dette skulle efter bibelen være den dag, da de 3 vise mænd fra Østerland,
der havde set den nye stjerne over Betlehem,
nåede frem til krybben med Jesus barnet.
Dagen er helligdag i en del af de katolske lande og dermed også i nogle af de tyske delstater.

Hellig tre kongers dag bliver især fejret i Køln,
hvor de hellige tre kongers knoglerester
ligger i et tredelt guldskrin bag alteret i Domkirken.

Fra 2. til 6.januar bliver der i katolske egne i Tyskland
samlet penge ind til børn i ulande, og det foregår på den måde,
at børn forklædte som de 3 konger og ofte ledsaget af 1 eller 2 "engle"
 går fra dør til dør og synger.

Når de får penge i bøserne, skriver de med kridt på døren eller dørstolpen
årstal samt C+M+B. Dette betyder Christus Manisionem Benedicat
(Christus velsigne dette hus.)
Mange tror det betyder Caspar, Melchior og Balthazar,
som er navnene på kongerne.
De fleste lader det stå til året efter, hvis det ikke regner af.
Det er mange millioner euro, der bliver samlet ind på denne måde.
Samlebøsserne, stjernen og kridtet som de medbringer, er først blevet velsignet i kirken.

Forfra
Kisten set forfra

I Spanien er det ikke julemanden eller Jesubarnet der kommer med julegaver,
man får først gaver den 6. januar af de hellige tre konger.


 
 




Kyndelmisse eller Kjørmes

Den 2. februar,

Kyndelmisse 40 dage efter jul er en katolsk fest.

Det er en dag til minde om Marias renselse.
Kvinder måtte først komme i kirkerne 40 dage efter en fødsel,
i den tid sagde man, at de var urene.

I den katolske kirke bliver lys, der skal bruges i hjem og kirke i det kommende år,
velsignet på denne dag.

Lysestage
Kyndelmisse er en af de fester, der i Danmark forsvandt under reformationen,
men den blev ved at være en dag som mange kender,
da den er blevet brugt i dansk digtning,
bl.a. som "Kjørmes Knud" i sangen: Sneflokke kommer vrimlende.
Vejrprofeterne tager varsler efter vejret på kyndelmissedag
og  bønderne mener ikke, at det kan gå helt galt,
hvis de på denne dag kun har brugt halvdelen af det foder,
som de har beregnet skulle vare hele vinteren.

Link til wikipedia






Kristi himmelfart
Kristi himmelfart hører til de bevægelige festdage der følger påsken.
og  fejres den torsdag der ligger 40 dage efter påsken.

Himmelfart

Efter at Jesus  var stået op fra de døde påske morgen,
gik han på jorden sammen med sine disciple i 40 dage,
(40 dage træffes mange steder i bibelen,
der har bl.a. været 2 eller 3 fastetider af 40 dage)
men på denne dag steg han til himmels,
for at sidde ved sin Gud faders højre hånd som det hedder.
Først sagde han til disciplene:
"I skal gå ud i alverden
og gøre alle folkeslag til mine disciple,
idet i døber dem i faderens, sønnens og den hellige ånds navn."
Dette kaldes dåbsbefalingen.

Disciple betyder elever,
så efter Kristi Himmelfart omtales disciplene som apostle, der betyder udsendinge.





solen
Pinse

Pinse ligger 50 dage efter påske, og 10 dage efter Kristi Himmelfart
og ordet er afledt af det græske ord pentekoste der betyder den 50.dag 

Vi fejrer at den hellige ånd kom til jorden.

 Ildtunger
De 12 apostle var samlet i Jerusalem, sammen med en masse mennesker
fra forskellige folkeslag, de fejrede den sidste dag i den jødiske påske,
der varede i 50 dage.
   Det fortælles, at der kom et mægtigt vindstød, og tunger som ild kom
og pludselig begyndte desciplene at tale med forskellige tungemål (sprog),
så de, der stod omkring dem, pludselig kunne forstå alt hvad de sagde.

Bibel

Pinsen kaldes også den kristne kirkes fødselsdag,
Og over 3000 mennesker skulle være blevet døbt på denne dag.


Grundlovsdag og fars dag
5 juni

 5 juni 1849 fik Danmark sin første  grundlov,
underskrevet af Frederik den 7.

Grundlov
Den grundlovsgivende forsamling

Den er senere blevet ændret bl.a. 5 juni 1915
hvor kvinderne fik valgret
og 5 juni 1953.
I forbindelse med grundlovsændringen i 1953 fik vi en ny tronfølgelov,
 hvor vi fik delvis kvindelig kongelig arvefølge.

Mange steder er det en halv fridag, og det er offentlig flagdag.
Forskellige politiske partier og andre holder såkaldte grundlovsmøder.

Fars dag
Efter at man i mange år har haft en mors dag,
er der nogle der fejrer 5. juni som fars dag,
og det blev indført i Danmark i 1935.

Mors dag ligger fast som 2. søndag i maj,
men der er forskel på, hvornår fars dag fejres i andre lande,
hvis den overhovedet fejres.
I Tyskland er det på Kristi himmelfartsdag,
i USA er det i juni og i Sverige er det 2. søndag i november.

Link til Grundlovsdag





Halloween
eller
 Allehelgens og Allesjæles dag

blade

1. november er det Allehelgens dag

Helgener hører til i den katolske kirke.
Mennesker der har lidt martyrdøden for deres tro,
eller en person der har gjort noget godt, kan blive kåret til helgen af paven.

I Danmark blev bl.a. Ansgar og Knud den hellige kåret til helgen,
andre vi kender er Biskoppen Nikolaus der blev til julemanden
og italienske Lucia.

Også i vor tid hænder det, at Paven kårer en afdød til helgen.

Kendte helgener fra vor tid er bl.a.
Mother Theresa, Martin Luther King, Gandhi
 og i 2011 afdøde pave Poul Johannes (død 2005)


De forskellige helgener havde i starten hver deres mindedag,
men da man efterhånden havde mange tusinde helgener og martyrer
blev det til een dag   "Alle helgernes dag" eller"Alle Martyrers dag",
hvor man kan mindes alle helgernerne.
Dette skete allerede i det 4. århundrede, hvor man har beviser for,
at Allehelgen blev fejret i Antiokia lige efter pinsen.
I 844 blev dagen en helligdag i romerkirken og det blev så den 1. november.

Mange af årets dage har stadig navn efter en helgen.

Kat


2. november Alle Sjæles dag

I den katolske kirke kom man enten i paradiset eller i skærsilden (helvedet).
For at slippe for at komme i skærsilden
eller for at hjælpe familie, der evt. skulle være kommet dér,
kunne man købe aflad i kirken.
Når nu helgener havde en dag
fik man også en dag til alle de fortabte sjæle,
og det blev dagen efter Allehelgens dag.
På Alle Sjæles dag er det de almindelige afdøde man mindes
 
Ved reformationens indførelse blev disse 2 dage i den evangeliske kirke
slået sammen til een mindedag for alle de kristne der døde i deres tro.
Dagen blev stadig kaldt Allehelgen, selvom man i den protestantiske kirke ikke har helgener.

I det katolske samfund har man mange steder stadig 2 dage, som regel 1 og 2 november,
Allehelgens dag hvor man mindes helgenerne og Allesjæles dag, hvor man mindes alle afdøde,
og hvor familie og venner besøger kirkegårdene og sætter med friske blomster/kranse på gravene

Allehelgensdag var tidligere en helligdag i Danmark,
men det er en af de helligdage, som Struense fjernede i 1770,
da han fandt, at der var for mange fridage.

I de danske og norske kirker fejres den første søndag i november nu som Allehelgens søndag,
og nogle steder er man begyndt at mindes årets døde i kirken,
og at sætte levene lys på gravene ligesom man gør i den katolske kirke.



happy

  Irske emmigranter tog Allehelgen, 
eller som de kalder det All-Hallowsday, alle helliges dag, med til USA.

I det 8. århundrede begyndte man i Irland at fejre Allehelgen den 1. november.
1. november var dengang starten på det nye arbejdsår.
På dette tidspunkt af året havde man en meget gammel hedensk keltisk nytårsfest
med spøgelser og hekse, og som med mange af andre af årets hedenske fester,
blev denne lavet om til en kristen fest.

Da det ikke er alle helgenerne man mindes mere,
har man taget de gamle keltiske skikke frem,
og nu drejer det sig om hekse og spøgelser, der skulle myldre frem ved vintertid,
og disse uhyrer kunne man så jage væk, med andre uhyrer i form af bl.a.
græskar eller roer med stearinlys i,
og navnet er blevet til Halloween der betyder hellige aften.

Græskar

Denne skik er i disse år ved at komme til Europa og bl.a. til Danmark.

  I Danmark var 1. november såkaldt skiftedag, langt op i 1900 tallet,
  hvor man normalt kun kunne skifte arbejdsplads 1. november og 1. maj.
løbende græskar


Links:

Kristendom

Historie

Bibelselskabet
Katolsk norsk







Advent og juletræ

Advent betyder herrens komme og er tiden før jul.
Advent omfatter de 4 søndage inden jul,
nogle år er juleaftensdag også 4. søndag i advent,
da det for den største del af den kristne verden
først er rigtig jul den 25. december,
  fordi Jesus først blev født julenat.

1. søndag i advent er kirkens nytår,
man følger ikke den almindelige kalender.

Før reformationen har man haft en 40 dages advent faste,
denne faste har man stadig nogle steder bl.a. i den Ortodokse kirkes klostre,
og det er forklaringen  på, at vi mortensaften spiser gås,
og også årsagen til, at man i de fleste kristne lande og især i de katolske
ikke spiser kød juleaften, da det er den sidste dag i den gamle julefaste.
Hvis man bor i et katolsk område, vil man opdage, at der stadig er folk der faster
d.v.s. at de ikke spiser kød  2 eller 3 dage om ugen eller slet ikke i fastetiden.
Det lærte jeg i de år 1976-1985 jeg boede i Bonn.
Man kan indvitere gæster, men de spiser ikke kød på bestemte uge dage.
Juleaften bliver der i katolske familier kun serveret fisk, det gør man stadigvæk
også mange steder i Sverige, det er sidste dag i julefasten,
og enten spiser man julefest måltidet efter midnat eller venter til 1. juledag.
Det gjorde vi også i Danmark langt op i 1800 tallet.


Se Mortens aften
Mus

Både julekalendere og adventskranse er kommet til Danmark i 1900 tallet.
Begge dele kommer fra Tyskland,
og der er nogle der mener, at det var Christian X's tyskfødte dronning Alexandrine
der medbragte skikken med adventskransen,
da en af de første adventskrans blev set i kongehuset.

En rigtig adventskrans er af gran med 4 hvide lys,
dertil kommer bånd og eller sløjfer,
Farverne bør være røde som Jesu blod
eller lilla, der er kirkens såkaldte liturgiske advents farve.
Det mest almindelge er, at man tænder eet lys den første søndag,
to den næste o.s.v., og så kan man jo hygge sig med børnene
og få lært dem at synge julesangene inden jul.

Lysende kalenderlys

De første julekalendere var af pap,
men meget hurtigt blev det fine papfigurer,
der ofte kunne være svære at sætte sammen.

Først i sidste halvdel af 1900 tallet fik man kalenderlys og pakkegaver.

Juletræet blev indført i Danmark af grevinden på Holsteinborg fra sit hjem i
Tyskland i begyndelsen af 1800 tallet,
og træet blev pyntet i de Slesvig-Holstenske farver blå, hvid og rød.
Efter krigen i 1864, gik man over til det danske flags farver rød og hvid,
og man begyndte med flagguirlander.

Jul i kirker og hjem

Kristendom

Folkekirken

Bibelselskabet

Dansk jul på engelsk





Santa Lucia
Legender fortæller om en smuk rig adelsdame Lucia fra
Syrakus på Sicilien hun levede ca. år 283 til 304
Hun var forlovet med en mand der var meget betaget af hendes skønhed,
men også var glad for hendes penge.
Da hendes mor blev syg lovede hun, at hun ville
give alt hvad hun ejede til de fattige, hvis moderen bare blev rask.
Moderen blev rask, og Lucia begyndte at give sine penge til godgørenhed.
Derover blev hendes forlovede så vred, at han angav hende til kejseren og fortalte,
at hun var kristen, og det var ikke tilladt.

Lucia ;
Santa Lucia holder sine øjne på stilke  i hånden

Lucia blev fængslet og blev dømt til anbringelse på et bordel.
Da de skulle flytte hende, stod hun fast som en klippe,
og kunne ikke flyttes.
Man prøvede på forskellige måder at få hende væk, bl.a. ved at
overhælde hende med kogende vand
og lave et bål rundt om hende,
men der skete ikke Lucia noget.
Tilsidst tog man et sværd og stak det i halsen på hende.

En historie fortæller, at hun, da hun ville afprøve om
hendes forlovede var mest glad for hendes skønhed eller hendes penge,
stak sine øjne ud, en anden fortæller,
at det var soldaterne, der stak dem ud under pinslerne,
men ihvert fald fik hun endnu smukkere øjne.
Man ser ofte billeder af hende, hvor hun bærer på et fad,
hvorpå der ligger 2 øjne.

Hun er blevet kåret til katolsk helgen,
som især bliver tilbedt af folk med øjensygdomme.
Lucia blev begravet i Syrakus i 304,
men i 1038 blev hendes jordiske rester stjålet og ført til Konstantinobel,
for igen at blive stjålet, og de findes nu i San Gerenia kirken i Venedig.

Lucias dødsdag den 13. december er hendes helgendag, og er en af de helgendage,
der ikke er fjernet og lagt ind under alle helgensdag
 


luciabrud
Bagsværd spejdere i Luciaoptog 1956


Lucia optog
Det skulle være håndværkere fra det tyske Rhinland der sidst i 1600 tallet,
tog skikken med, at Christkind (jesusbarnet) gav børnene gaver.

På det tidspunkt var 13. december årets korteste dag, det ændrede sig i
1753 med indførelsen af den Gregorianske kalender,
hvor man fjernede 11 dage, derefter blev den 21. den korteste.

Der er mange svenske myter om natten til den 13. december
Det var en lang mørk nat, og det var en nat,
hvor nogle folk var bange for trolde jætter, varulve m.m.
Men i det katolske Sverige blev den 13. december
også starten på den gamle katolske kirkes fjerde fastetid, julefasten.

Fra 325 havde man haft 4 faste tider, den store påskefaste, (40 dage)
den store julefaste (40 dage)  og 2 korte fastetider i juni og august på hver 1 uge.
 men julefaste tiden blev langsomt kortet af
og i vor tid, er det kun en del af Sverige, der stadig spiser fisk juleaften,
ligesom i de fleste katolske lande, medens der stadig i
øst ortodokse områder findes den lange julefaste.

Det fortælles, at her fik man den fine hvide Lucia
til at bringe festlige retter ind til herskaberne
på de store herregårde og godser,
for der skulle spises godt inden fasten,
og da Lucia ikke kunne bære både maden og lys,
fik man lavet en krone med lys i,
der kunne lyse op, når hun gik i de lange gange.

I fastetiden måtte der ikke spises kød men gerne fisk,
og den sidste rest af denne katolske faste skik findes stadig,
da mange i Sverige spiser lutfisk juleaften.

Første gang man nævner Lucia optog i Sverige på skrift,
var i 1764, hvor Lucia var en dreng,
også det første billede af en Lucia i Sverige fra 1864 viser,
at Lucia var en dreng.

I begyndelsen af 1900 tallet var den kendte
svenske sangskriver Gunnar Wennerberg (han skrev Gluntarne) i Italien,
hvor han hørte en skøn sang,
der handler om en smuk fiskeri havn ved Neapel.
I 1920 satte han ny tekst til og Lucia sangen,
som vi kender den blev sunget for første gang i Sverige.

De moderne Lucia skikke startede i 1927 i Stockholm
og nu var Lucia blevet en pige.

I Danmark så man de første Lucia brude i begyndelsen af 1950erne.
Luciatraditionerne er som mange andre traditioner en blanding
af helt forskellige hedenske skikke
samt fra den katolske og protestantiske religion

Luciasangen på dansk

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia

Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia


Link:

Historie

duda

Religion


Svensk: Ljusdrottningen